Karriere hos ACO Nordic

Skab flow i din karriere
Vil du være med til at skabe en verden, hvor miljø og udvikling har højeste prioritet, så er ACO et sted for dig. Hos ACO arbejder vi sammen om at udvikle løsninger, der sikrer en bedre fremtid for miljøet og klimaet. Vi udvikler og producerer nogle af verdens bedste afvandingsløsninger og har fokus på at levere en ekstraordinær service til vores kunder.

Vi ved, at gode medarbejdere er vores vigtigste aktiv
Vi styrker hvert år vores position som en førende virksomhed inden for afvandingsløsninger. Det lykkes takket være vores dygtige medarbejdere, der er specialister inden for deres faglige områder.

Vil du arbejde for en af verdens førende virksomheder indenfor miljøvenlig håndtering af vand, og har du interesse i at videreudvikle dine kompetencer gennem komplekse projekter, der kræver at du tænker ud af boksen? Så er det måske dig, vi står og mangler.

”For mig er det en god dag, når jeg får hjulpet en kunde med et problem. Det kræver ofte, at jeg holder flere bolde i luften på én gang. F.eks. når jeg skal sørge for levering af varer, samtidig med at jeg hjælper entreprenøren på en byggeplads. ACO har efter min mening de bedste produkter – og derfor skal vi også yde den bedste service.”
Emil Wolf, Salgskoordinator, ansat siden december 2017.

Internationalt virksomhed med danske værdier
ACO Nordic har hovedkontor i Ringsted på Midtsjælland, kun 50 minutter fra København. Herfra kører vores konsulenter rundt i hele Danmark og yder service til vores kunder. Vores kompetencecenter, der hjælper både grossister og projektledere, er også placeret her. Virksomheden har en flad virksomhedsstruktur med korte uformelle kommunikationsveje mellem ledelse og medarbejdere samt en venskabelig omgangstone. Engelsk er det officielle koncernsprog, men den daglige kommunikation på kontoret i Danmark foregår på dansk.


Fasttømret medarbejderstab
Fælles for ACO’s medarbejdere er, at vi alle besidder et stort drive, og vi leverer hver dag vores bedste for at give vores kunder en upåklagelig service og en god oplevelse ved at handle med os. Vores medarbejdere tager ansvar for deres eget arbejdsområde, og gennem logisk og proaktiv tilgang og godt samarbejde med vores kunder når vi frem til innovative og bæredygtige løsninger. Arbejdsmiljøet er åbent og fremmer den interne vidensdeling mellem både erfarne og nyankomne kollegaer.

”Vi har et rigtig godt arbejdsklima, og jeg har virkelig gode kollegaer. Derfor er det altid rigtig rart at gå på arbejde. Jeg har altid fået god mulighed for at udvikle mig i den retning, jeg har ønsket og har derfor været involveret i rigtig mange forskellige opgaver og projekter gennem årene. Jeg har desuden taget en uddannelse gennem ACO, hvilket jeg selvfølgelig er meget glad for.”
Anni Hottenroth Kramer, Projektsalgskoordinator, havde 40 års jubilæum i 2018.



Vi har ingen ledige stillinger i øjeblikket.

Du er altid velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning:


ACO Nordic A/S
att: Thomas Heldgaard

Thorsvej 9
4100 Ringsted
Mærket: Ansøgning

eller via email her:

Send ansøgning

TOP