Projektsalgskoordinator i ACO Nordic fejrer 40 års jubilæum
12 April, 2018
Projektsalgskoordinator Anni Hottenroth Kramer fejrer i denne måned 40 års jubilæum i ACO Nordic.Anni arbejder til dagligt som projektsalgskoordinator, hvor hun altid tager telefonen med et smil og hjælper vores kunder, med at finde det helt rigtige produkt, til deres behov.
Hun har igennem karrieren primært arbejdet med salg og varetager ordrehåndtering, fakturering og indkøb med daglig kontakt til virksomhedens kunder, herunder de udførende entreprenører, leverandører og private boligejere.
Startede i 1978
Anni Hottenroth Kramer startede som 20-årig i virksomheden i 1978 og har siden da været med i en rivende udvikling, ikke mindst på IT-området, hvor hun har været superbruger i mange udviklingsprojekter gennem årene. Hun er i dag bl.a. også ansvarlig for at vedligeholde data i virksomhedens ERP-system.
”Det har aldrig været kedeligt at arbejde i ACO Nordic. Der er altid nye udfordringer, jeg er glad for kunderne, og det er en virkelig god arbejdsplads, så jeg går glad på arbejde hver dag,” fortæller hun.
Anni Hottenroth Kramer bor i Ringsted med sin mand og har en voksen søn. I lokalområdet er hun engageret i linedance i den lokale klub, Happy Feet.