Browser not supported

You are using an old browser that we do not support anymore. Please consider using a modern web browser such as Microsoft Edge, Google Chrome or Firefox for the best website experience.


Burkina Faso

i Vestafrika, og dets 20 millioner indbyggere, har de seneste år har været ramt af eskalerende vold, der har spredt sig over hele Sahel-regionen. Samtidig lever 41procent af befolkningen under fattigdomsgrænsen. Mange af dem bor i landprovinser, som Boulkiemde vest forhovedstaden Ouagadougou.

En af de helt store udfordringer i Burkina Faso er mangel på rent drikkevand. Godt halvdelen af befolkningen har ikke adgang til rent vand i hjemmet og Boulkiemde er ingen undtagelse. Her skal familierne gå mange kilometer for at hente vand. Og det er langt fra sikkert, at vandet er rent nok til at drikke eller vaske sig i.

Mangel på vand har store konsekvenser

Det er som regel piger og kvinder, der henter vand og det har betydning for pigernes skolegang.
Når der skal hentes vand eller gøres andre pligter hjemme, må pigerne blive hjemme fra skole. Det kan også være farligt for pigerne at gå de mange kilometer alene.
En anden udfordring er manglende toilet- og badefaciliteter, der gør det svært for børn og deres familier at holde hygiejnen og gardere sig mod sygdomme. De fleste har ikke anden mulighed end at besørge i naturen, hvilket skaber flere sygdomme.
Det er særligt et problem for pigerne, der ikke kan gå på toilettet i fred og vaske sig, når de har deres menstruation, som er et stort tabu i samfundet. Manglen på hygiejne og viden om menstruation gør, at pigerne ofte får infektioner i underlivet og derfor ikke kommer i skole.

Det gør planbørnefonden

Med støtte fra ACO Nordic skal der bores nye, sikre vandhuller og brønde, så flere end 187.000 mennesker i Boulkiemde får lettere adgang til rent vand. Samtidig bygges der latriner, hvor døren kan lukkes, så pigerne kan gå på toilettet i fred.
En anden vigtig del af projektet går ud på at undervise forældre og børn i korrekt håndvask, og hvordan man kan gardere sig mod vandbårne sygdomme. Samtidig får piger og drenge seksualundervisning, der blandt andet skal aftabuisere menstruation. Forældre og børn lærer om ligestilling og menneskerettigheder, som bekæmper forældede kønsnormer, der blandt andet gør, at pigerne hjælper til i hjemmet fremfor at gå i skole.