Browser not supported

You are using an old browser that we do not support anymore. Please consider using a modern web browser such as Microsoft Edge, Google Chrome or Firefox for the best website experience.

ACO-linjeafvanding på Hærvejens rastepladser

ACO har i et tæt samarbejde med Vejdirektoratet og entreprenørfirmaet M.J. Eriksson A/S etableret effektive linjeafvandingsløsninger på Hærvejs-rastepladserne på Midtjyske Motorvej i både nord- og sydlig retning.

Rastepladser, der ligger mellem Riis og Ølholm, blev renoveret i forbindelse med etablering af et stykke motorvej mellem Brande og Tørring. Rastepladserne er designet med udgangspunkt i det omgivende landskab – både i valget af farver og materialer, så det æstetiske udtryk passer til de naturskønne omgivelser. De har et råt udtryk med brug af materialer som ubehandlet støbejern, corten-stål og enkle, sorte overflader.

Vejdirektoratet har i den forbindelse valgt linjedrænet ACO DRAIN Monoblock RD200 i farven antracit. Løsningen sikrer en stor afvandingskapacitet kombineret med en diskret afvanding.

Maksimal sikkerhed og effektivitet

ACO DRAIN Monoblock yder maksimal sikkerhed og stabilitet, og selv tunge køretøjer kan uden problemer passere hen over linjedrænet på rastepladserne, da det ikke indeholder løse riste, låseskruer og lignende.

Med belastningsklasser i D400 og F900 holder ACO Monoblock til det hele – og alle typer køretøjer i alle belastningsklasser. Renden i løsningen har en selvrensende overflade og en profil, der gør, at selv mindre regnskyl spuler renden fri for grus og sand. Desuden giver Monoblock optimale muligheder for vedligeholdelse af linjeafvandingen.